SOM DIN PENGEMENTOR ARBEJDER JEG MED EN UNIK KOMBINATION AF PENGE OG PERSONLIG UDVIKLING

Der gemmer sig nemlig et overraskende stort potentiale for personlig udvikling, når vi dykker ned i vores forhold til penge og økonomi.

Pengeproblemer handler (som oftest) slet ikke om penge, men om de følelser og tanker, vi har omkring penge.

Det handler om vores selvbillede, vores negative begrænsninger, samt alt hvad vi har lært og hørt om penge. I sidste ende handler det om at tage personligt lederskab og handle anderledes end hidtil.

Årsagen til dine udfordringer med penge findes derfor i dine tanker og følelser omkring penge.

PengeMentor Pernille Robdrup

Som PengeMentor er en af mine fornemmeste opgaver at lytte til alt dét, der ligger bag dine udfordringer omkring penge – og vise dig vejen igennem alt bøvlet og ud på den anden side, hvor glæden ved pengene venter og kontoen vokser..

Målet er økonomisk lederskab og personlig frihed

Jeg kalder det Penge & Power

Kh. Pernille

Læs om Penge & Power forløbet her

Læs om min egen vej her

Tilmeld dig mit Inspirationsbrev her

VEJEN TIL ET GODT (PENGE-)LIV GÅR IGENNEM DINE FØLELSER

Som PengeMentor hjælper jeg dig til at finde ind til årsagen til, at dit forhold til penge er bøvlet og besværligt. Sammen løsner vi de knuder, der binder dig til negative og begrænsende overbevisninger om penge og økonomi. Vi ser på dine værdier, så du rent faktisk får dét for dine penge, du ønsker dig. Du lærer også, hvordan du inviterer pengene indenfor i dit liv og bliver økonomisk ansvarlig. Du bliver god til dét med penge og lærer en masse om dig selv samtidig.

Pengeproblemer er ikke kun problemer med penge – det handler altid om meget mere…

Det handler om, hvad du har fået fortalt om penge, om følelsen af rigdom og om, at kunne tage lederskab i forhold til de penge, du har. Ikke mindst handler det om, hvor mange af dine penge, du beholder og meget mere end det.

Mine 1:1 sessioner er dedikerede til at gå vejen sammen med dig, så du lærer, hvordan du tager kærligt hånd om din økonomi og ikke mindst dig selv. Vi kommer til at udfordre dine pengetanker og transformere dem til konstruktiv power. Du får sat spot på dine virkelige værdier og kommer til at stille dig selv nogle vigtige spørgsmål om, hvad der er vigtigst i dit liv og hvad du egentlig ønsker dig. Jeg hjælper dig selvfølgelig til at få tingene sat i system, så vi sikrer dig en positiv udvikling fra første session.

Jeg har selv taget turen og oplevet, hvor stor en transformation der ligger i at slippe skyld, skam, tabu og dårlig samvittighed omkring penge – og i stedet lære, hvordan jeg med enkle redskaber kunne skabe økonomisk frihed i mit liv.

penge og følelser

Det er ikke trylleri eller quickfix..

Det er en personlig og praktisk proces – det er indsigt, action og implementering.

SÅDAN ADSKILLER JEG MIG FRA ANDRE, DER ARBEJDER MED PENGE OG ØKONOMI:
  • Jeg arbejder ud fra den overbevisning, at det ikke er pengene, der er problemet! Det er, hvordan du HAR det med pengene, der er problemet..
  • Jeg fører dig trygt gennem en velafprøvet og effektiv proces, hvor vi arbejder med en unik kombination af personlig udvikling og konkrete økonomiske opgaver
  • Jeg ved, at ”det med penge” kan være rigtig svært og forbundet med uhensigtsmæssige mønstre, følelser, vaner, historier og overbevisninger. Du er altså derfor ikke bare dum eller forkert, hvis du mangler at få ”styr på det med pengene”
  • Jeg ved også, at hvis du ikke styrer pengene, så styrer de dig!
  • Jeg har selv gået  vejen til et bedre Pengeliv og har den relevante viden og powerfulde redskaber til at hjælpe dig med at gøre det samme
  • Jeg viser dig, hvordan du vender bekymring, uro, smerte og  knaphed – til overblik, værdi, ro, retning og overskud
  • Jeg hjælper dig til at lukke op for mere nydelse, glæde, overflod og rigdom i dit liv
  • Jeg arbejder bagom dine udfordringer med penge og sammen finder vi ind til din ”gode grund” til, at penge er svært. Herfra får du hjælp til at tage de nødvendige skridt mod healing og forandring
  • Jeg hjælper dig med at stille skarpt på dine sande værdier, hjælper med at strukturere og skabe overblik, samt skræddersyr opgaver, der passer til din unikke historie og situation

Jeg er Certificeret Pengementor og yder IKKE personlig rådgivning om optagelse/omlægning af lån og rådgivning om investeringer.

Vær Velkommen

Kh. Pernille

Certificeret PengeMentor Pernille Robdrup

MED ANDRES ORD

Jeg er blevet opmærksom på min pengehistorie og at jeg ikke har troet på, at “en som mig” kunne have nok penge. Den er jeg stadig i gang med at rydde op i og lave mig en ny pengehistorie. Det har været gode opgaver, jeg har fået og meget konkrete. Det har jeg brug for, fordi ellers ville jeg nok ikke finde tid til at løse dem. Opgaverne har gjort, at jeg både er blevet bevidst om, hvor jeg spænder ben for mig selv rent tankemæssigt og via mine handlinger – samt helt konkret at kigge på mine udgifter/indtjening, min bankkonto og få overblik. Jeg har været rigtig glad ved det her forløb, og det har været dejligt at have faste aftaler via telefon. Jeg har kun positive ting at sige om vores samtaler. Jeg har følt mig hørt, der har været gode spørgsmål og udfordringer og jeg vil fortsætte med at arbejde med de råd og opgaver, jeg har fået.

Daggros

Jeg nyder, du er så indlevende. Din personlige sparring på hvor jeg er netop nu og så rådgivning i at flytte sig derfra – det har været guld værd for mig! Jeg ser mere positivt på min økonomi, fordi jeg føler, der er super mange muligheder for at tage ansvar og justere på tingene. Jeg har fået rigtig mange gode redskaber. Det, at jeg har været i et forløb, hvor jeg har lavet øvelser og skullet arbejde med nogle ting, har tvunget mig til handling og det har været så positivt for mig.

Henriette

Jeg har fået en øget bevidsthed om, at min økonomiske verden ikke nødvendigvis ser ud, som jeg hele tiden har forestillet mig. Pengehistorie-opgaven var virkelig en øjenåbner. Jeg har ikke længere dårlig samvittighed, når jeg køber noget, fordi jeg foretager mine køb ud fra nogle bevidste prioriteringer. Jeg føler, at jeg styrer pengene mere, end de styrer mig.

Det har føltes trygt at tale med dig. Nærmest sådan lidt venindeagtigt.

Lisbeth

Jeg har fået virkelig meget ud af forløbet. Selvom det er en lang proces, var det dét, der skulle til for, at jeg kunne komme godt i gang. Du har været rigtig god til at møde mig uden løftede pegefingre og rysten på hovedet. Det tror jeg, mange i min situation er bange for. Du har klart været den hånd i ryggen, som jeg havde brug for.

Susanne

Jeg har mere JA-hatten på og mærker mit mindset er opgraderet til næste step. Noget jeg længe gerne har villet, men ikke har vidst, hvordan jeg skulle gøre. Du lader mig ikke bare slippe afsted med dårlige løsninger, men fastholder mig, så jeg får lavet øvelserne og giver sparring i at komme til næste step. Selv der, hvor det kan virke provokerende, får du mig til at vende tingene endnu engang – og det var måske lige den ene gang mere, der skulle til, så jeg fik tingene vendt på hovedet og kan se situationen i et nyt lys.

Henriette