Trænger dit økonomiske fundament til en kærlig hånd?

Det gjorde mit!

Jeg havde nemlig ladet stå til alt for længe og mit fundament var begyndt at slå revner..

Sandheden er, at jeg aldrig rigtig havde skænket mit økonomiske fundament en reel tanke. Ikke sådan rigtig begrebet, hvad en solid økonomi ville have af betydning for mit liv, mine muligheder og min fremtid. Jeg vidste selvfølgelig godt, at penge er en væsentlig medspiller i mit liv, men jeg havde slet ikke forholdt mig aktivt til hvordan. Og jeg vidste intet om at tage økonomisk lederskab og skabe mig et overblik.

Penge “var der jo bare” – og jeg levede i ubevidst sameksistens på godt og ondt.

Jeg tjente min løn hver måned, indrettede mig efter de penge, der kom ind – og småbrokkede mig over, at der (selvfølgelig) ikke var nok!

Og så forfra næste måned i det velkendte hamsterhjul..

Samtidig drømte jeg om mere og andet end det – mest af alt drømte jeg om et karriereskifte, men kunne ikke finde ud af, hvad det skulle være. Jeg kiggede i rigtig mange retninger og undersøgte utallige muligheder.

Indtil den dag jeg ved en coachingsamtale fik øje på, at den indlysende grund til, jeg ikke traf en beslutning var, at jeg ikke ANEDE, hvad mit økonomiske fundament var, for overhovedet at kunne starte på noget som helst nyt!

WHAUU – det virker så banalt, at jeg nu undrer mig over, hvor stor en øjenåbner det var for mig dengang..

Jeg manglede simpelthen at lægge en økonomisk masterplan for mit liv!

Jeg manglede overblik, indsigt og vished, så jeg reelt havde et grundlag at beslutte ud fra!

NO WONDER jeg stod i stampe og ikke kunne træffe et valg 😉

Og tankerne meldte sig prompte:

”Måske skal jeg begynde at interessere mig lidt for ”det med penge?”

”Måske er det ikke så svært, som jeg tror?”

”Måske kan mine penge begynde at gøre noget godt FOR mig – i stedet for, at jeg altid halser forpustet EFTER DEM?!”

Dagen efter, hvor jeg gik og fordøjede mine nye indsigter, så jeg et facebook-opslag fra Birgitte Hansen omkring PengeMentor-uddannelsen – og så sagde det KLIK og tandhjulene faldt pludselig i hak i hele mit system. Her var jo netop muligheden for, at jeg BÅDE kunne blive god til det med penge OG skabe en ny karrierevej, hvor jeg samtidig kunne sætte mine egne faglige kompetencer i spil! Det gav så god mening og føltes så rigtigt. Beslutningen lå ligefor og den blev hurtigt truffet:-)

Det blev starten på et nyrenoveret pengefundament for mig. Det blev startskuddet til en ny karrierevej. Det blev pludselig til en ny interesse, som jeg ALDRIG havde set komme. Det er ikke engang et år siden, jeg opdagede, at jeg manglede en økonomisk masterplan og heller ikke et år siden, jeg opdagede PengeMentor uddannelsen – og at der overhovedet findes noget, der hedder ”PengeMentor”.

Nu er det snart oktober og jeg glæder mig SÅ MEGET til at blive certificeret PengeMentor!

Jeg er blevet god til det med penge, jeg er bidt af mit nye fag, jeg er i fuld gang med at etablere mig som selvstændig – og jeg må indimellem standse op og se mig tilbage for at prøve at få det hele med i farten.

Det er en vild rejse og den er først lige begyndt..

Og den startede altså med, at jeg fik øje på, at mit økonomiske fundament trængte gevaldigt til en kærlig hånd – og jeg begyndte at tage de nødvendige skridt i mit renoveringsprojekt (- for der skal selvfølgelig også ske noget!)

Inden længe vil du finde PengeMentor-forløb og tilbud om sessioner på min hjemmeside og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig i gang med en god, sund økonomi bygget på tryghed og stabilitet.

Jeg vil med glæde hjælpe dig til at få kigget på på dit økonomiske fundament og på dine pengedrømme og muligheder!

Kh. Pernille